Grater dannes almindeligvis på udvendige hjørner af pulverpressede emner som en naturlig del af processen.

Årsagen er at der er nød til at være et lille spillerum mellem matrice, stempler og kerner, for at muliggøre deres indbyrdes relative bevægelse under presningen og for at muliggøre forskelle i termisk ekspansion af de forskellige værktøjsdele. 

Håndtering af emnerne, efterfølgende processer eller sågar afgratningsprocessen selv, kan slide graterne bort, knække graterne af eller bukke dem rundt, resulterende i en anden form for ”defekt” hjørne. 

Det er derfor nødvendigt at definere hvad, der er acceptabelt, snarere end at bruge generelle udtryk som ”gratfri” og ”skarpkantet”.

Hjørnernes tilladelige tilstand bør defineres på en måde, der angiver en tolerance for det acceptable f.eks. ved brug af ISO 13715 eller DIN 6784.

Dette betyder imidlertid ikke at grater ubetinget må accepteres. Der er metoder til at fjerne grater eller til i det mindste at formindske dem, eller alternativt metoder til at skjule dem i forhold til funktionsflader.

Den første og som regel mest økonomiske metode er en konstruktionsændring.

Udføres et skarpt hjørne i stedet med en rejfning, vil der stadig komme en grat, men hvis graten er mindre end dybden på rejfningen, forstyrrer den måske ikke længere emnets funktion. 

Alternativt kan graten reduceres eller måske fjernes helt ved mekanisk påvirkning i form af vibrationsafgratning, børstning eller f.eks. glasblæsning. Det er vigtigt at understrege at disse metoder har deres begrænsninger, eksempelvis afgrates kun kanter som er frit eksponeret for den mekaniske påvirkning. Dette betyder at fuldstændig gratfrihed normalt ikke kan opnås med sådanne metoder.

Endelig kan grater fjernes helt ved termisk afgratning eller af elektrokemisk vej. Dette er dog generelt ikke anbefalelsesværdigt, da det som hovedregel vil være for dyrt.